28560737

Har du brug for fysioterapi?

Book din tid online

Udspænding og stabilitet

Nye hold – samme gode bevægelsesånd

Fra januar 2026 opstarter Jonas, som er fysioterapeut i Højby Sundhedscenter tre nye hold. Tidligere har de været ledt af Mia Pedersen. Mia er uddannet instruktør i Gotved gymnastik, og hendes tilgang til bevægelse har inspireret mange. Holdene fortsætter nu i en ny form under navnet “Udspænding og stabilitet”, hvor fokus stadig er på nærvær, kvalitet i bevægelsen og rolig, funktionel træning.

Træningen bygger på principper fra bevægelsespædagogik med vægt på smidighed, kropsbevidsthed, stabilitet og naturlig bevægelse. Det er skånsomme hold, der passer til både dig, der har behov for lidt mere fysioterapeutisk opmærksomhed, og til dig, der ønsker vedligeholdelse.

Træningen foregår i salen i Højby Sundhedscenter. Hollufgårdsvej 10A, 5260 Odense S

Tilmelding på: 28560737 eller Jonas@FysNu.dk

Hvad kan du forvente?

På “Udspænding og stabilitet” får du:

  • Rolige, guidede bevægelser

  • Fokus på god vejrtrækning

  • Udspænding af hele kroppen

  • Enkle øvelser for styrke og stabilitet

  • Træning, der kan passes til dit niveau

  • Et trygt miljø, hvor du kan mærke kroppen og få mere frihed i bevægelsen

Holdene er små, så der er tid til individuel tilpasning og fysioterapeutisk faglighed, hvis du har særlige hensyn.

Pris
Prisen følger mine øvrige holdforløb i klinikken. Det koster 118 kr. pr. gang, og du betaler løbende for det antal gange, du har deltaget.

Tilskud
Der er mulighed for tilskud fra Sygeforsikringen danmark, hvis du deltager pga. en reel fysioterapeutisk problematik – som en del af behandling eller forebyggelse.

Hensyn i træningssalen
For at tage hensyn til centrets øvrige behandlere og deres patienter, skal samtale før og efter træningen holdes dæmpet og begrænset. Det hjælper med at skabe ro i hele huset og giver alle en god oplevelse.

 Praktisk information

Holdtider:
– opstart mandag den 5. januar 2026
  • Mandag: 9.45 – 10.45
    Første gang: mandag 5. januar 2026

  • Tirsdag: 15.45 – 16.45 (herrehold)
    Første gang: tirsdag 6. januar 2026

  • Fredag: 9.45 – 10.45
    Første gang: fredag 9. januar 2026

Medbring

  • Håndklæde til måtten

  • Evt. vandflaske

  • Indendørs træning – udendørs fodtøj må ikke benyttes i salen